Fred og ro er en mangelvare i det moderne samfund
Er du bosat i en af de større byer i Danmark som København, Aarhus eller Odense så ved du, at her er der gang i den, og larm er noget, som man må affinde sig med, hvis man bosat her. Og det har da også sin charme, især hvis man er ung, så er byen særlig attraktiv og spændende at søge til. Heldigvis er vores store byer ikke så store, hvis man sammenligner dem med andre lande, men der er alligevel masser af støj. For det moderne samfund er støjende og effektivt, og det kan være en udfordring at finde roen, når dagen er omme, og man bare trænger til at slappe af uden forstyrrelser. Her i Danmark er der heldigvis ikke så langt til naturen, og i vores byer har vi også mange grønne arealer i form af parker at søge til, lige som at mange af vores store byer ligger lige ved havet, så der er der også natur at tappe ind i.